KF 20-21/1 2007.
En sightseeingtur på Kalundborg havn giver indtryk af følgende :
Der er masser af ubenyttet plads, og der er masser af tilfældighed i pladsudnyttelsen.
Disse påstande kræver uddybende kommentarer.
Hvis man ser på havnens tilblivelseshistorie, får man en forklaring på den tilfældige indretning. Havnen består af opfyld over mange år. Rytmen har været : Ny kunde – ny plads – nyt opfyld. En havneplan for en bedre indretning er derfor yderst relevant.
Havnemasterplanen konkluderer, at der er plads nok. Citat : ”Problemet i en havne masterplan er normalt manglende arealer. Som det fremgår af de foregående kapitler er arealbehovene på grundlag af de nuværende prognoser og teoretiske beregninger – bortset fra færgetrafikken – ikke umiddelbart kritiske. Udover de rentable projekter er der mange muligheder for at fremskaffe supplerende arealer til nye kunder og godsarter ”. ( Citat slut ).
Hvad er så masterplanens og havnebestyrelsens egentlige ærinde ? Det er pakket godt og grundigt ind i en blanding af mange ting ,som indfrielser af borgerønsker om byhavn, bedre tilkørselsveje, fjernelse af kornsilo m.m. – mod, at borgerne accepterer tabet af et unikt herregårdslandskab for en stor containerhavn på Asnæs. Af ”forretningstaktiske årsager” ønsker havnebestyrelsen ikke at spille åbent ud med denne bagvedliggende primære plan.
En sådan mega containerhavn vil kunne give 50 arbejdspladser til chauffører .Disse kan ikke opdrives i Danmark for tiden. Set med nationale og regionale briller kan man ikke sige, at Kalundborg ligger trafikmæssigt centralt for containertrafik – i modsætning til Stigsnæs. Lokalt vil vi kun blive beriget med yderligere trafikbelastning.
Da Kalundborg fik By-masterplanen, sagde den ansvarlige konsulent Johan Bramsen, at Kalundborgs borgere skal have så meget selvtillid, at vi ikke lader os nøje med det næstbedste. Det skal vi heller ikke på havneudviklingsområdet. Lad os få optimale løsninger til fælles tilfredshed.
Karen Boysen, radikal fmd.
