9.juli 2008.
Til
Kalundborg Kommune
att. Udviklingsstaben
Holbækvej 141 B
4400 Kalundborg.
Sag :
Kommentarer til VVM redegørelse af april 2008 vdr. Kalundborg Kommunes planlægning af Ny Vesthavn på Asnæs.
Hermed fremkommer undertegnede med indsigelse mod planerne om etablering af Ny Vesthavn på Asnæshalvøen vest for Asnæsværket.
Indsigelsen er overordnet set motiveret med følgende :
- Det hidtidige forløb i høringsfasen har ikke for mig givet dokumentation for betimeligheden i at konvertere ca. 30 ha naturbeskyttet areal med særlig status til havne- og industrizone.
- Inderfjordens areal vil med forslaget blive kraftigt reduceret; hvilket vil medføre mangeartede gener og her især i forhold til : bølgeerosion på den stærkt fredede Gisseløretange ,indskrænkning i manøvremuligheder for skibstrafikken, en begrænsning i fritidssejlladsen og en visuel forringelse.
- En fornuftigere / strammere udnyttelse af de eksisterende havnearealer er ikke forsøgt eller er ikke kommunikeret ud til offentligheden.
- Der er ikke fremvist alternative løsningsforslag, hvorved beslutningsprocessen hidindtil er foregået på reducerede præmisser.
- Da kommunalbestyrelsen lægger de overordnede linjer for Kalundborg Havn, er borgernes synspunkter relevante – også i forhold til den eksisterende havn. Et eksempel herpå er forslaget i havnemasterplanen om overdragelse af den nu eksisterende Vesthavn til kommunalt ansvarsområde. Det vil sige, at havnebestyrelsen foreslår, at udgifterne til en realisation af planer her – inklusive oprydning (nedrivning af kornsiloen ) – bliver overladt til det kommunale budget. Her kunne man mene, at havnens overskud som minimum måtte kunne dække en oprydning efter egne aktiviteter.
- I moderne byplanlægning flyttes havneaktiviteter på industribasis ud af byens centrum og væk fra boligbebyggelse. Det sker i forståelse af, at trafikstigningen til lands og til vands akkumulerer miljøgener i form af CO2 udledning og støj – og begge dele invaliderer og koster menneskeliv. Set i dette lys vil det være tåbeligt at investere i havneudvidelser, hvis aktiviteter på kort sigt,, af lovmæssige grunde,kan kræves stoppede/ flyttede eller udsat for miljørelaterede restriktioner, der hæmmer havnens drift.
I det konkrete VVM materiale er der flere områder, som mangler yderligere dokumentation eller oplysning:
- Den fysiske udstrækning – i højde, længde og omfang er ikke visualiseret tilstrækkeligt. Når man ser på de fremviste fotos og tænker dem sammen med de opgivne mål , og sætter ”Ny Vesthavn” i relation til eksisterende anlæg som Asnæsværket, er der misforhold. Enten har fotografen ikke været dygtig nok, eller også har han været ” for dygtig” ( billedmanipulation).Eller også er opgaven umulig? For objektivitetens skyld bør afgrænsningerne markeres i landskabet, så borgerne med det blotte øje kan tage stilling til projektets fysiske omfang.
- Lysforureningens omfang anses heller ikke for at være tilstrækkeligt dokumenteret. På natbillederne og på skumringsbillederne mangler der til eksempel genskin på vandet og på himmelen. Lysintensiteten er mangelfuld beskrevet og fremstår diffus og uafklaret.
- Støjforureningen. Støjkortene stopper ved strandlinjen på Røsnæssiden og ved havnekajen i bycentrum og dækker således ikke de berørte ; nemlig beboerne på Røsnæssiden og i bycentrum – og givetvis også beboerne i Engvejskvarteret/ Årby Lyng GF, der også får ekstra trafikstøj. – Målingen af støjforholdene pr. virksomhed kan ikke stå alene. Lovgivningen ønsker at sætte en øvre grænse for den samlede støj et område og dets beboere maksimalt kan udsættes for. Det er dermed ikke nok at måle egne støjkilder og tro at den enkelte virksomhed kan tillade sig at udlede støj op til den tilladte værdi for modtagerområdet. Her må man afdække den støjbelastning, det udsatte område har i forvejen og dernæst vurdere, hvor meget støj området yderligere kan tåle.
Arten af støj skal også udspecificeres og sættes ind i et døgnskema.
I det hele taget er det problematisk at påføre boligområder, der har status af rekreativt område, en stressende industristøj og en stressende lysforurening.
Her må økonomisk kompensation kunne komme på tale – og er måske allerede lovpligtig ?
Man kan her tale om en ændring af zonestatus fra villakvarter ( ikke støj – og lysbelastet boligområde) til industrirelateret kvarter ( støj – og lysbelastet boligområde). Kræver dette ikke en lokalplansændring i de berørte områder?
- Vandstandsstigning og ændrede bølgeforhold som følge af :
a) indsnævring i arealet i inderfjorden (havnebassinet)
b) fjernelse af mulighed for fleksibel behandling af vandmasser på strandareal, der konverteres til betonmole/ kaj.
Disse ændringer vil give vandstigninger ved specielle vindforhold til gene for især beboerne i den gamle bydel i inderfjorden. – De berørte beboere her må også kunne kræve at få økonomisk kompensation for de påførte ulemper.
- Herudover sker der de ovenfor nævnte forringelser ( miljøgener) på følgende rekreative områder :
Gisseløretangen
Strandarealerne på Gisseløre og Kystvejen
Strandarealerne og Naturskoven på Asnæs forsvinder helt.
Som ovenfor beskrevet vil den planlagte Ny Vesthavn gribe voldsomt ind i den totale oplevelse af by og fjord. Fra at være et smukt og rekreativt sted at bo og arbejde i ,vil vi billedligt talt få en oplevelse af at bo midt i et industrikvarter. Ud over, at det vil opleves som stærkt forringede vilkår for de fastboende, vil de miljømæssige forringelser også få negative konsekvenser for bosætning og turisme. Herved vil kommunen kunne påregne økonomiske tab, som givetvis langt vil overstige eventuelle økonomiske fortjenester fra Ny Vesthavn.
Det er derfor et projekt, som jeg kraftigt vil advare imod bliver realiseret i det ønskede omfang.
Havnebestyrelsen skal selvfølgelig have ros for ønsker om og vilje til at skabe vækst og velstand indenfor dens tildelte ressortområde. Havnebestyrelsen har desværre ikke hidindtil været indstillet på kompromisforslag. I fald det har kommunalbestyrelsens interesse, vil jeg kunne acceptere, at Molslinjen får et nyt færgeleje umiddelbart vest for Asnæsværket; hvis der kan fremvises et økonomisk regnskab, der dokumenterer, at rentabiliteten er god. Det vil sige, at udgifterne til projektet skal være finansieret af færgeindtægterne, og der skal lægge garantier ( en kontrakt ) fra Molslinjen om benyttelse af færgelejet i X-antal år eller til X-antal bilfragter. Endvidere skal der foretages regnskabsmæssige henlæggelser til fjernelse af lejet, hvis det bliver overflødiggjort af en fast forbindelse til Jylland ( Kattegatbro / – tunnel ).
Jeg står til rådighed for opklarende eller uddybende spørgsmål ,såfremt det måtte have interesse.
Med venlig hilsen
Karen Boysen,
