Varmt vand på Gisseløre

 KF 5/11 2005

SYMBIOSETÆNKNING

Det ville være dejligt , hvis der i Kalundborg fandtes et Tyrkisk Bad og eventuelt også et  varmtvandsbassin.

Pengene hertil kunne findes i et utraditionelt symbioseforetagende bestående af : Private ( Varmtvandsvenner ) , kommunen og industrivirksomheder.

Det varme vand kunne komme fra Asnæsværket, som i øjeblikket leder en masse varmt spildevand ud i havnen til skade for vandmiljøet. Det kunne udnyttes til ovennævnte varmtvandsbade i bygninger på Gidseløre. Her tænker jeg på radarstationens fine funkisbygning som det mest optimale. Den er dog ikke ledig endnu, men bliver det i overskuelig fremtid i forbindelse med ny teknologi på området. Denne bygning er stor og beklædt med indvendige kakler. Det varme vand kan rimeligt nemt transporteres over til Gidseløre via en undersøisk ledning.

Hvis det har borgerinteresse og kan få byrådsopbakning , så skulle der kunne blive muligheder for behagelige varme bade en gang i den ikke allerfjerneste fremtid.

Ovennævnte ide er selvfølgelig nemmere at nedgøre end at virkeliggøre; men hvor der er en vilje,er der som bekendt også en vej . 

Karen Boysen

Kredsfmd. for Det radikale Venstre og

Borgmesterkandidat til Ny Kalundborg Kommune

Bookmark and Share

Skriv en kommentar