Til

Kalundborg Kommune

att. Udviklingsstaben

Holbækvej 141 B

4400 Kalundborg.

Sag :

Kommentarer til VVM redegørelse af april 2008  vdr. Kalundborg Kommunes planlægning af Ny Vesthavn på Asnæs.

Hermed fremkommer undertegnede med indsigelse mod planerne om etablering af Ny Vesthavn på Asnæshalvøen vest for Asnæsværket.

Indsigelsen er overordnet set motiveret med følgende  :

1. Det hidtidige forløb i høringsfasen har ikke for mig givet dokumentation for betimeligheden i at konvertere ca. 30 ha naturbeskyttet areal med særlig status til havne- og industrizone.
2. Inderfjordens areal vil med forslaget blive kraftigt reduceret; hvilket vil medføre mangeartede gener og her især i forhold til : bølgeerosion på den stærkt fredede Gisseløretange ,indskrænkning i manøvremuligheder for skibstrafikken, en begrænsning i fritidssejlladsen og en visuel forringelse.
3. En fornuftigere / strammere udnyttelse af de eksisterende havnearealer er ikke forsøgt eller er ikke kommunikeret ud til offentligheden.
4. Der er ikke fremvist alternative løsningsforslag, hvorved beslutningsprocessen hidindtil er foregået på reducerede præmisser.
5. Da kommunalbestyrelsen  lægger de overordnede linjer for Kalundborg Havn, er borgernes synspunkter relevante – også i forhold til den eksisterende havn. Et eksempel herpå er forslaget i havnemasterplanen om overdragelse af den nu eksisterende Vesthavn til kommunalt ansvarsområde. Det vil sige, at havnebestyrelsen foreslår, at udgifterne til en realisation af planer her – inklusive oprydning (nedrivning af kornsiloen ) – bliver overladt til det kommunale budget. Her kunne man mene, at havnens overskud som minimum måtte kunne dække en oprydning efter egne aktiviteter.
6. I moderne byplanlægning flyttes havneaktiviteter på industribasis ud af byens centrum og væk fra boligbebyggelse. Det sker i forståelse af, at trafikstigningen til lands og til vands akkumulerer miljøgener i form af CO2 udledning og støj – og begge dele invaliderer og koster menneskeliv. Set i dette lys vil det være tåbeligt at investere i havneudvidelser, hvis aktiviteter på kort sigt,, af lovmæssige grunde,kan kræves stoppede/ flyttede eller udsat for miljørelaterede restriktioner, der hæmmer havnens drift.

I det konkrete VVM materiale er der flere områder, som mangler yderligere dokumentation eller oplysning:

• Den fysiske udstrækning – i højde, længde og omfang er ikke visualiseret tilstrækkeligt. Når man ser på de fremviste fotos og tænker dem sammen med de opgivne mål , og sætter ”Ny Vesthavn” i relation til eksisterende anlæg som Asnæsværket, er der misforhold. Enten har fotografen ikke været dygtig nok, eller også har han været ” for dygtig” ( billedmanipulation).Eller også er opgaven umulig? For objektivitetens skyld bør afgrænsningerne markeres i landskabet, så borgerne med det blotte øje kan tage stilling til projektets fysiske omfang.
• Lysforureningens omfang anses heller ikke for at være tilstrækkeligt dokumenteret. På natbillederne og på skumringsbillederne mangler der til eksempel genskin på vandet og på himmelen. Lysintensiteten er mangelfuld beskrevet og fremstår diffus og uafklaret.
• Støjforureningen. Støjkortene stopper ved strandlinjen på Røsnæssiden og ved havnekajen i bycentrum og dækker således ikke de berørte ; nemlig beboerne på Røsnæssiden og i bycentrum – og givetvis også beboerne i Engvejskvarteret/ Årby Lyng GF, der også får ekstra trafikstøj. – Målingen af støjforholdene pr. virksomhed kan ikke stå alene. Lovgivningen ønsker at sætte en øvre grænse for den samlede støj et område og dets beboere maksimalt kan udsættes for. Det er dermed ikke nok at måle egne støjkilder og tro at den enkelte virksomhed kan tillade sig at udlede støj op til den tilladte værdi for modtagerområdet. Her må man afdække den støjbelastning, det udsatte område har i forvejen og dernæst vurdere, hvor meget støj området yderligere kan tåle.

Arten af støj skal også udspecificeres og sættes ind i et døgnskema.

I det hele taget er det problematisk at påføre boligområder, der har status af rekreativt område, en stressende industristøj og en stressende lysforurening.

Her må økonomisk kompensation kunne komme på tale – og er måske allerede lovpligtig ?

Man kan her tale om en ændring af zonestatus fra villakvarter ( ikke støj – og lysbelastet boligområde) til industrirelateret kvarter ( støj – og lysbelastet boligområde). Kræver dette ikke en lokalplansændring i de berørte områder?

• Vandstandsstigning og ændrede bølgeforhold  som følge af :

a)    indsnævring i arealet i inderfjorden (havnebassinet)

b)    fjernelse af mulighed for fleksibel behandling af vandmasser på strandareal, der konverteres til betonmole/ kaj.

Disse ændringer vil give vandstigninger ved specielle vindforhold til gene for især beboerne i den gamle bydel i inderfjorden. – De berørte beboere her må også kunne kræve at få økonomisk kompensation for de påførte ulemper.

• Herudover sker der de ovenfor nævnte forringelser ( miljøgener) på følgende rekreative områder :

Gisseløretangen

     Strandarealerne på Gisseløre og Kystvejen

     Strandarealerne og Naturskoven på Asnæs forsvinder helt.

Som ovenfor beskrevet vil den planlagte Ny Vesthavn gribe voldsomt ind i den totale oplevelse af by og fjord. Fra at være et smukt og rekreativt sted at bo og arbejde i ,vil vi billedligt talt få en oplevelse af at bo midt i et industrikvarter. Ud over, at det vil opleves som stærkt forringede vilkår for de fastboende, vil de miljømæssige forringelser også få negative konsekvenser for bosætning og turisme. Herved vil kommunen kunne påregne økonomiske tab, som givetvis  langt vil overstige eventuelle økonomiske fortjenester fra Ny Vesthavn.

Det er derfor et projekt, som jeg kraftigt vil advare imod bliver realiseret i det ønskede omfang.

Havnebestyrelsen skal selvfølgelig have ros for ønsker om og vilje til at skabe vækst og velstand indenfor dens tildelte ressortområde. Havnebestyrelsen har desværre ikke hidindtil været indstillet på kompromisforslag. I fald det har kommunalbestyrelsens interesse, vil jeg kunne acceptere, at Molslinjen får et nyt færgeleje umiddelbart vest for Asnæsværket; hvis der kan fremvises et økonomisk regnskab, der dokumenterer, at rentabiliteten er god. Det vil sige, at udgifterne til projektet skal være finansieret af færgeindtægterne, og der skal lægge garantier ( en kontrakt ) fra Molslinjen om benyttelse af færgelejet i X-antal år eller til X-antal bilfragter. Endvidere skal der foretages regnskabsmæssige henlæggelser til fjernelse af lejet, hvis det bliver overflødiggjort af en fast forbindelse til Jylland ( Kattegatbro / – tunnel ).

Jeg står til rådighed for opklarende eller uddybende spørgsmål ,såfremt det måtte have interesse.

Med venlig hilsen

Karen Boysen,

Svar til de tre tillidsrepræsentanter på Novo Nordisk.

Niels Erik Olsen underskriver sig som tillidsmand på Novo Nordisk.

Hvorfor nævner du ikke, at du også sidder i kommunalbestyrelsen for SF, og nu af din politiske gruppe er blevet bedt om at gå ud og forsvare Havnemasterplanen ? Det er da mere åbent og ærligt. Og det giver læserne en tydeligere forståelse af, hvorfor virksomheden Novo Nordisk nu pludselig skal indblandes i havneudvidelsesplanerne.

Gad vidst om din ledelse og medarbejderne generelt  ønsker at lægge navn til SF politik på lokalt plan ?

Jeg vil gerne vedstå mig at have anvendt det af novoarbejdere opfundne udtryk : Novosibirsk ( Det blev Kalundborg kaldt af novoansatte i Ballerup, som var imod en overflytning her til byen ). Jeg har også arbejdet et års tid på Novo Nordisk. Så lad os bare tage en snak om fabrikken.

Fordi fabrikken laver vigtig medicin, udelukker det vel ikke en debat om omkostningerne ? I sin yderste konsekvens kunne disse jo være årsag til behovet for en helt anden livsvigtig medicin. Så fabrikken må kunne tåle, at der bliver sat fokus på lugtscener, vandforbrug og affaldsprodukter ( slam/gro og syreudledninger i vandløb).

Det vigtigste for mig er at se på, hvordan man minimerer skadernes omfang, for så vidt man vil have de produkter , som en given fabrik producerer. Lader man blot stå til, er der ikke noget incitament til at ændre praksis og forbedre gennem forskning.

Det er for eksempel ikke heldigt, at forurenende virksomheder og boligområder ligger klods op ad hinanden. Hvis begge parter udvider, vokser problemet tilsvarende. Undersøgelser viser klart, at mennesker der bor tæt på forurenende virksomheder nemmere bliver alvorligt syge. Derfor er der god logik i at placere virksomheder og boligområder i stor afstand af hinanden.

Når mange virksomheder hver giver en lille forurening, bliver den samlede virkning, som befolkningen udsættes for, stor. De mange ansatte på Novo Nordisk vil, som I selv påpeger, gerne bo i rene og sunde omgivelser. Der burde derfor være interesseoverensstemmelse ?

Karen Boysen

En sightseeingtur på Kalundborg havn giver indtryk af følgende :

Der er masser af ubenyttet plads, og der er masser af tilfældighed i pladsudnyttelsen.

Disse påstande kræver uddybende kommentarer.

Hvis man ser på havnens tilblivelseshistorie, får man en forklaring på den tilfældige indretning. Havnen består af opfyld over mange år. Rytmen har været : Ny kunde – ny plads – nyt opfyld. En havneplan for en bedre indretning er derfor yderst relevant.

Havnemasterplanen konkluderer, at der er plads nok. Citat : ”Problemet i en havne masterplan er normalt manglende arealer. Som det fremgår af de foregående kapitler er arealbehovene på grundlag af de nuværende prognoser og teoretiske beregninger – bortset fra færgetrafikken – ikke umiddelbart kritiske. Udover de rentable projekter er der mange muligheder for at fremskaffe supplerende arealer til nye kunder og godsarter ”. ( Citat slut ).

Hvad er så masterplanens og havnebestyrelsens egentlige ærinde ? Det er pakket godt og grundigt ind i en blanding af mange ting ,som indfrielser af borgerønsker om byhavn, bedre tilkørselsveje, fjernelse af kornsilo m.m. – mod, at borgerne accepterer tabet af et unikt herregårdslandskab for en stor containerhavn på Asnæs. Af ”forretningstaktiske årsager” ønsker havnebestyrelsen ikke at spille åbent ud med denne bagvedliggende primære plan.

En sådan mega containerhavn vil kunne give 50 arbejdspladser til chauffører .Disse kan ikke opdrives i Danmark for tiden. Set med nationale og regionale briller kan man ikke sige, at Kalundborg ligger trafikmæssigt centralt for containertrafik – i modsætning til Stigsnæs. Lokalt vil vi kun blive beriget med yderligere trafikbelastning.

Da Kalundborg fik By-masterplanen, sagde den ansvarlige konsulent Johan Bramsen, at Kalundborgs borgere skal have så meget selvtillid, at vi ikke lader os nøje med det næstbedste. Det skal vi heller ikke på havneudviklingsområdet. Lad os få optimale løsninger til fælles tilfredshed.

Karen Boysen, radikal fmd.

Konservative Ole Lauritsen  svulmer over af begejstring for, at havnen har fået en plan. Men denne plan må åbenbart ikke diskuteres.

Hvorfor ikke det ? Hvis den er så fantastisk og valid, tåler den vel også en nærmere analyse. Muligheden, for at der foreslås forbedringer, er en sidegevinst som burde være et mål i sig selv.

Det Radikale Venstre går ind for reel borgerinddragelse. Pt. har borgerne kun haft mulighed for at gennemse en salgspamflet på 20 sider om havneplanen, der i fuldt omfang består af mere end 200 sider.

At have en kritisk, saglig tilgang til erhvervsudvikling er ikke det samme som at være imod al udvikling. Blind tillid til de få, der forvalter magten på vegne af de mange, er farlig. Det er der nok af eksempler på. I dag er der f.eks. mange, som beklager flere af de fortidige afgørelser på havneområdet. I flæng kan jeg nævne : Kornsiloen, Dansk Oliegenbrug og privatiseringen af P-pladsen ved stationen.

Erhvervsudvikling er andet end forurenende industri. Turisme kan f.eks. være en lige så stor indtægtskilde, med langt færre gener for de fastboende. For at være konstruktiv kan jeg foreslå følgende muligheder indenfor oplevelses- og turismeindustrien på havneområdet : Et stort kursus- og konferencecenter, et fersk- og saltvandsakvarium, en sejlerskole,  varmtvandsbassin med udendørs pontonsvømmebassin på Gisseløre, turismesejlads til og mellem vores nærmeste øer. Sådanne tiltag vil kunne holde på krydstogtturisterne og tiltrække flere.

Mht. Havnemasterplanen, så er en fordobling af havneområdet ikke nødvendig, hvis oliepieren flyttes. Den kræver nemlig, at det nærliggende område ligger øde som sikkerhedszone.

Af Ole Lauritsens læserbrev får man den opfattelse, at konservativ politik går ud på at  vælge fortidens løsningsmodeller på fremtidens udvikling.

Gammeldags industri med støj, møg, lugtgener og lysforurening har vi nok af i byhavnen. Nye virksomheder, der f.eks. er vidensbaserede, vil kunne passes sammen med boliger, forretninger og restauranter i et spændende rekreativt havnemiljø, hvor alle byens borgere må komme. Byhavnen er primært til skibe – og ikke til store lastbiler og opbevaring af containere. Der kan således uden tvivl findes mere elegante og borgervenlige løsninger – om man vil !

Havnen behøver heller ikke at være løftestangen for, at vi får forbedret trafikvejene til og fra byen. Der er ingen grund til at give havnen mere magt, end den har. I forvejen er det svært nok at skelne mellem, hvad der er kommunale, og hvad der er private virksomhedsinteresser i havnen. Det vil derfor være relevant at få svar på følgende spørgsmål : Er byhavnen borgernes havn ?

Karen Boysen, radikal kredsfmd.

Borgmester Tommy Dinesen ønsker to svar fra mig inden valgkampens slutning.

Spørgsmål et omhandler min holdning til DLG`s silo på Kalundborg Havn og et kulturhus på havneområdet.

Jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt mig om siloen. Det har min mand og andre. Men jeg ønsker ikke at argumentere på deres vegne.

Kalundborg byråd arbejder med en ombygningsplan af Kalundborghallerne til ca.70 mill.kr. Den skal udføres i tre etaper og omfatter bl.a bibliotek og teatersal. Det er ikke en ideel løsning. Jeg så hellere disse funktioner samlet i et kulturhus på havnen, som også kunne rumme en kongressal ( Byrådssal ) og have egnsteaterfaciliteter. Efter min mening skal man kun ofre penge til den nødvendige vedligeholdelse af hallen. På sigt bliver der jo brug for en hal ved Skolen på Herredsåsen.

Med hensyn til spørgsmål to om financieringen af et kunstmuseum på Møllebakken , mener jeg at have svaret på dette i K.F. mandag d. 7. nov.

Det vigtigste for mig er, at vi får en langsigtet planlægning af store projekter, som kommer til at gå ud over en fireårig valgperiode. Alternativet er hovsapolitik som giver hovsaløsninger.

Kalundborg Byråd har f.eks nu stor gavn af at have sin Masterplan i skuffen .Man har pludselig 7,2 mill. kr. fra salget af Solgården. De bliver fornuftigt nok anvendt på ”Plan A ”: Masterplanens gennemførelse af byudvikling.

På lignende måde er der også brug for en ” Plan B ”. Nemlig en Kulturens Masterplan.

Karen Boysen

Radikal borgmesterkandidat til Ny Kalundborg Kommune

Det storkommunale demokrati i Kalundborg har det mere end svært, hvad angår åbenhed og borgerinddragelse.

Et af hovedformålene med den nye kommunale struktur var den administrative og politiske slankning, som skulle modsvares af borgernes aktive medvirken. Det sker ikke på tilfredsstillende måde i øjeblikket. Som aktuelle eksempler kan nævnes : Det kommunale budget, skolestrukturen, havneudvidelsen og miljøagendaen.

Det burde være i alles interesse, at alle er medvirkende i skabelsesprocesserne. Det kvalificerer beslutningerne, og de bliver væsentligt nemmere at  realisere, for man tager selvfølgelig ansvar for noget, man selv har foreslået.

Politikerne har ansvaret for, at borgerne generelt får mulighed for både medindsigt og medindflydelse. De skal  sørge for, at der er en realistisk tidshorisont, og at der bliver mulighed for grundig fordybelse. Og  så må det også gerne kunne dokumenteres, at man reelt har bragt borgernes input i anvendelse. Gensidig respekt og forståelse får man kun ved at behandle hinanden ordentligt.

Demokrati kræver åbenhed, mod og vilje. I et reelt demokrati lader man flertallet bestemme; men med skyldig hensyntagen til mindretallet. Det kræver, at man er smidig og indstillet på ikke altid selv at få ret. De bedste argumenter nyder fremme. Det forudsætter

viden, indsigt, diplomatisk snilde – og god vilje. Ideelle fremgangsmåder for gode processer skulle være til at fremskaffe.

Lad os glemme de første storkommunale fjumreår, og lad os snarest få skabt en mere tilfredsstillende og fremtidssikret virkelighed. Lad os tage en reformpause til at hvile ud og til at skaffe os et køligt overblik. ”Hastværk er lastværk”. Vi har simpelthen ikke råd til flere fejltrin økonomisk eller menneskeligt set.

Hvis vi som borgere fortsat kan have lyst til at bruge vores kostbare fritid på kommunale anliggender, skal der sadles om nu. Borgerne rummer store ressourcer. Kunsten er at bringe dem i spil.

Karen Boysen,( R

Der er interessemodsætninger i kommunens Natur – og Miljøpolitik. Man ønsker (citat) : ”Vækst og erhverv skal gå hånd i hånd med beskyttelse og bevarelse af Kalundborgs enestående natur og miljø”. Det kan ingen være imod overordnet set. Problemer opstår ved konkrete planer som for eksempel ønsket om 1,5 km havneudvidelse på Asnæs smukke kyststækning og 1/2 km ud i fjorden.

I kommunens overordnede vision står der også (citat) :”Kommunen, borgerne, erhvervslivet tager alle ansvar for at sikre et godt miljø og beskytte vores ressourcer samt bevare et rigt naturgrundlag, der giver de kommende generationer attraktive muligheder for at bo, leve og arbejde i Kalundborg kommune”. Udover at ændre 1,5 km af Asnæskystens status fra rekreativ natur til tung, støjende og forurenende industriområde , ændrer man også på bo – og levevilkårene for omgivelserne; og her er det nok genboerne, der ufrivilligt rammes hårdest.

I moderne byudvikling er man bevidst om at holde byerne fri af erhvervsgener som luftforurening, støj ,elektrisk lyshav og af partikkelforurening fra biler. Endvidere er man indenfor stressforskning blevet bevidst om, hvor antistressende og rekreativ naturen virker på os mennesker. Det er vigtigt at kunne se, opleve og være i natur, hvis vi skal holde os sunde og raske. Bæredygtighed i erhverv og byudvikling giver derfor god mening og bør have højeste prioritet, når vi ønsker at iværksætte noget nyt, især når dette er stort og omfattende.

Måske vil en havneudvidelse kunne give os flere skattekroner. Vi må overveje bivirkningerne ganske nøje. Hvad påfører den af omkostninger andre steder menneskeligt, miljømæssigt og økonomisk ?

Penge kan som sagt tjenes for dyrt. Man bør undersøge ,om ikke der kunne komme skattekroner fra andre kilder, der ikke har så store negative omkostninger . Som eksempler kan nævnes turisme, kulturtiltag, sygehus, læreranstalt, møbelindustri, ungdomsuddannelser og tekstilindustri .Her bør vi dog specielt satse på områder som har betydning i forhold til at tiltrække nye borgere til kommunen. Næst efter børneinstitutioner, skoler og boliger efterspørges natur – og kulturtilbud.

Kommunens visioner er gode. Lad os håbe, at de også bliver realiserede i virkelighedens verden. 

Karen Boysen ( R ),

medlem af Agenda 21,

Ikke kun større men også bredere   

Kreative ildsjæle skal ikke dræbes.De skal støttes. Det gør man bl.a ved at lytte til deres ideer og ønsker og ved at tage dem alvorligt. Det SKAL politikere gøre, ellers har de opfattet deres tillidspost forkert.

Ildsjæle kan også inspirere andre ildsjæle, og det er jo helt ideelt, for så får man skabt en dynamisk udvikling.

Kalundborg har ligesom andre byer brug for al den kreativitet, der på nogen måde kan opdrives. Det giver nemlig udvikling og arbejdspladser. Kreative miljøer tiltrækker iderige og veluddannede mennesker, og det er fra sådanne, at nye arbejdspladser kan blive en realitet. Tænk blot på Bill Gates og Arne Bybjerg , for at nævne nogle af de mere kendte. En enkelt af deres type her i kommunen kunne skabe en økonomi, hvor alle de inversteringstunge drømme kunne blive indfriet.

Herudover vil en kreativ kommune være sjovere at bo i for os allesammen. Det kræver ”blot”, at vi forholder os positivt til hinandens ideer, og at de ansvarlige politikere ikke er for fedtede med at give gode rammer og god økonomi.

Det radikale Venstres svar på bortglobalisering af arbejdspladser, er at udvikle kreative kommuner, som kan virke som en magnet på netop de kreative og veluddannede. Iderigdom og viden vil fremover i endnu højere grad blive den ressource, der skal sikre vores velfærdsstat. Herunder økonomien i den enkelte kommune.

Karen Boysen

Radikal borgmesterkandidat til Ny Kalundborg Kommune

SOGNEPOLITIK I KALUNDBORG BYRÅD   

Kalundborg skal være storkommunens hovedstad. Væsentlige beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden, skal derfor besluttes i Sammenlægningsudvalget – og efter 15. november i det nye byråd. Der er Holberg Teatrets fremtid nu henvist til, og det er demokratisk set OK.

Samme holdning må så også gælde andre områder. Her tænker jeg på den overordnede byudvikling i Kalundborg, hvad angår mulighederne for etablering af kulturelle fyrtårne . Det siddende byråd må derfor sikre de mest centrale og skønne pladser i byen til kulturelle formål. Som minimum gælder det Møllebakken og havneområdet nedenfor tværgaderne. Begge steder har byrådet nu givet private adgang til at privatisere og kapitalisere hidtil offentlige områder. Det er en skandale. Enten har de nusiddende i byrådet snorksovet eller endnu værre udvist inkompetance. Der er ikke brug for favoriseringer af enkelte lokale borgere på fællesskabets bekostning. Det er sognepolitik af værste skuffe.

Karen Boysen

Kredsfmd. for Det radikale Venstre og partiets borgmesterkandidat til Ny Kalundborg Kommune.

SYMBIOSETÆNKNING

Det ville være dejligt , hvis der i Kalundborg fandtes et Tyrkisk Bad og eventuelt også et  varmtvandsbassin.

Pengene hertil kunne findes i et utraditionelt symbioseforetagende bestående af : Private ( Varmtvandsvenner ) , kommunen og industrivirksomheder.

Det varme vand kunne komme fra Asnæsværket, som i øjeblikket leder en masse varmt spildevand ud i havnen til skade for vandmiljøet. Det kunne udnyttes til ovennævnte varmtvandsbade i bygninger på Gidseløre. Her tænker jeg på radarstationens fine funkisbygning som det mest optimale. Den er dog ikke ledig endnu, men bliver det i overskuelig fremtid i forbindelse med ny teknologi på området. Denne bygning er stor og beklædt med indvendige kakler. Det varme vand kan rimeligt nemt transporteres over til Gidseløre via en undersøisk ledning.

Hvis det har borgerinteresse og kan få byrådsopbakning , så skulle der kunne blive muligheder for behagelige varme bade en gang i den ikke allerfjerneste fremtid.

Ovennævnte ide er selvfølgelig nemmere at nedgøre end at virkeliggøre; men hvor der er en vilje,er der som bekendt også en vej . 

Karen Boysen

Kredsfmd. for Det radikale Venstre og

Borgmesterkandidat til Ny Kalundborg Kommune