Tordenskjolds soldater.

15. november 2009

KF 21/11- 2204

Regeringen Foghs ultimative skattestop sætter grænser for iværksættelse af forbedringer i samfundet, når alle manøvrer skal være udgiftsneutrale. Det er tværtimod nødvendigt at skære ned og minimere for at klare prisstigningerne  og valggaverne. Hvad er der så tilbage, når man vil demonstrere politisk handling. Jo, der er omrokeringer og flytninger af de samme personer, som i højere tempo må marchere  rundt i manegen som Tordenskjolds soldater.

Her tænker jeg aktuelt på det danske politikorps, der nu har fået til opgave at være mere synlige under parolen : ” Der skal mere politi på gaderne”. Borgerne efterspørger TRYGHED, og her mener justitsministeren, at hun kan levere varen ved at skære ned på politiets mindre synlige arbejde og i stedet sende betjentene ud at patruljere “overalt”.

Populistisk set er det en god ide, for alle meningsmålinger, på spørgsmålet om synlighed, viser, at folk gerne vil se politiet mere og have flere patruljerende betjente. Omvendt  siger forskere, at borgerne har urimelige forventninger, hvis de tror, at politiet kan gøre dem trygge. Derfor må vi opgive forestillingen om det synlige allestedsnærværende politi og vænne os til et politi, der både skal arbejde traditionelt; men også rådgive os og igangsætte projekter, der skal mindske kriminaliteten i lokalsamfundet.

Det der for alvor batter er den problemorienterende indsats, hvor politiet tænker i at løse kriminalitetsproblemer og årsagerne til dem. Politiet skal analysere og kortlægge, hvad der foregår i lokalområdet, hvilke problemer der dominerer og finde ud af omfang, årsag og hvad, man kan gøre ved det. Og så skal man skabe kontakter lokalt, inddrage boligforeninger, sportsforeninger og andre myndigheder på et uformelt socialt plan. Og det er måske ikke så synligt, men det virker.

Politiet kan ikke skabe tryghed. Det kan ikke fjerne kriminaliteten, men politiet kan være nyttige og vidende konsulenter i lokalmiljøet. De kan vejlede borgerne og få dem til at gøre de rigtige ting. De kan være rådgivere og igangsættere, men grundlæggende er det befolkningen selv og alle andre institutioner i samfundet, der afgør, hvor meget kriminalitet, der er.

Vil man kriminaliteten til livs er det en dårlig ide at spare på uddannelse, psykiatri og sociale omsorgstilbud. Den nødvendige indsats er forbundet med udgifter, seriøst arbejde og langsigtede planer, som ikke giver “her-og-nu-resultater”, der kan påvirke de politiske meningsmålinger overnight.

Det er også naivt at tro, at man omkostningsfrit kan flytte rundt på politiet, som brikker på et skakbræt. Der er økonomiske og tidsmæssige følgevirkninger, som sætter forslaget skakmat. Politisk set ser det ud til, at resultatet nemt kan ende som et selvmål, for så vidt at man ikke har en skjult dagsorden. Men det kan vel kun tiden give et svar på, for oplysningerne til befolkningen er minimale; selvom borgerne ud fra en demokratisk synsvinkel har et vist krav på at få at vide, hvad der foregår bag facaden.

Karen Boysen,

Fmd. for Det Radikale Venstre i Kalundborgkredsen.

Bookmark and Share

Spørgsmål til ” Den åbne del af byrådsmødet ” tirsdag d. 11. oktober 2005.

15. november 2009

                                                                                                     Kalundborg, d. 03. 10. 2005

Til Kalundborg Byråd.

 Borgmesterkontoret,

Klosterparkvej 7,

Postboks 50,

4400 Kalundborg. 

Spørgsmål til ” Den åbne del af byrådsmødet ” tirsdag d. 11. oktober 2005.

 Fra : Karen Boysen, fmd. for Det Radikale Venstre i Kalundborgkredsen,

Nyrupvej 120, 4400 Kalundborg.

Spm. 1 :

 Deler byrådet Det Radikale Venstres forestilling om, at Kalundborg i fremtiden bliver rigere og mere interesseret i kulturtilbud ?

Spm. 2 :

 Hvis svaret er ja, vil vi også gerne høre, om byrådet kunne tænkes at ville fremtidssikre optimale løsninger ved at reservere særligt attraktive områder i byen –og i denne forbindelse helt konkret Møllebakkens bebyggede areal ( matr. NR. 48-c ) til sådanne formål ?

Spm. 3 :

Vil byrådet overveje at tilbyde ejeren (af matr. NR. 48 –c på Møllebakken 40 ) et mageskifte, således at kommunen overtager grunden mod, at ejeren får byggemodnet kommunal jord andetsteds – således at ejeren kan realisere sine planer om boligbyggeri – og kommunen kan tilfredsstille de borgere, der har veneration for Møllebakken og ønsker om kulturrelle aktiviteter her til gavn for alle storkommunens borgere ?

NB.

 Da akustikken  i byrådssalen er dårlig og hørelsen ikke , hvad den har været , vil jeg sætte stor pris på også at få jeres svar i skriftlig udgave, tak.

Med venlig hilsen 

Karen Boysen

 

Bookmark and Share

”Skræk og advarsel for andre byer ”

15. november 2009

 

   KF. 17/10 2005 

NUL SALAMIMETODE PÅ MØLLEBAKKEN

I læserbrev i KF d. 14/10 gør Richard Poulsen ( K ) sig til talsmand for, at boliger på Møllebakken er en god ide. IN-Bygs planlagte byggeri på Møllebakken har nogle dimensioner og udseende, så det matcher Bryggergården i størrelse og grimhed. Hvorfor gentage fejltagelser ?

At en konservativ politiker går ind for den enkeltes ret til at kapitalisere hvad som helst er ikke overraskende. Men det er chokerende, at et parti, som har landets kulturminister, ikke kan se muligheder i at varetage kulturen lokalt set. Richard Poulsen kan kun se luft, hvor andre kan se muligheder for kulturelle fyrtårne.

Boligkolosser på Møllebakken vil uden tvivl gøre byen kendt vidt omkring. De vil blive monumenter til skræk og advarsel for andre byer, hvor visionsløse politikere kunne tænkes at gå ind for at privatisere og kapitalisere de mest naturskønne områder i en by.

For at imødekomme Lars Pedersens / IN- Bygs behov for indtjening på boliger, vil jeg foreslå, at kommunen tilbyder et mageskifte. Lars Pedersen får byggemodnet kommunal jord andetsteds – og kommunen overtager grunden på Møllebakken og opretholder de nuværende servitutter her. I første omgang kan de faldefærdige bygninger nedtages, og jorden kan indgå i parken indtil den dag, der er økonomi og enighed om et offentligt projekt, som f.eks et J.Th. Lundbye Kunstmuseum.

Bookmark and Share

GRØN BYUDVIKLING. – ”Stop lige – og se grønt”

15. november 2009

  KF  - 4. marts 2005 

Kalundborg er inde i en rivende udvikling, hvad angår husbyggeri. Man ivrer afsted i glæde over, at der nu er  ” gang i den ” efter længere tids stilstand. Man bør nu alligevel standse op et øjeblik for at se på helheden. Det er ingen kunst at opføre en bygning på enhver ledig grund; men hvor kønt og hensigtsmæssigt er dette?

Landskabsarkitekter er uddannnede i at give gode råd om en anden form for byudvikling, hvor man samtænker naturen og dens særpræg. Grønne byrum er vigtige for øjet, men så sandelig også for sundheden. De grønne træer og planter renser luften, så der kommer et bedre og sundere klima, og de grønne arealer giver rent vand. Dyreliv og artsrigdom fremmes, og det sammme gælder for den menneskelige adfærd. De grønne områder modvirker stress og giver bedre sundhed. Undersøgelser viser for eksempel, at jo tættere mennesker er på grønne områder, jo mindre stress udviser de.

Andre undersøgelser viser, at boligens relative handelsværdi stiger, jo kortere afstand der er til rekreative områder. For eksempel giver en ny skov ved nye boligområder en stigning i huspriser på op til 15 %. Det giver højere grundpriser og dermed også højere skatter , så det kan også betale sig . Ved nyudstykninger er der derfor god logik i at udvikle grønne rum, som også kan udnyttes rekreativt : De kan skabe oplevelser, de kan give plads til ro og fordybelse – og de kan danne rum for motion.

I det hele taget er det grønne i en by et alternativt tilbud, som burde optimeres. Udviklingen af den grønne ressource kræver samarbejde på tværs af forvaltningerne. Der er behov for en integrering af alle grønne arealer ( parker, kirkegårde, institutionsarealer til eksempel ). 

Kalundborg har et unikt geografisk potentiale, som vi burde få eksperter til at hjælpe os med at udvikle og vedligeholde. Det vil være til stor gavn og glæde for såvel nuværende som kommende borgere.

Karen Boysen

Bookmark and Share

Kalundborg skal ikke bygges på én dag.

15. november 2009

Kalundborg skal ikke bygges på én dag.

KF 3/5 – 2004

Kalundborg Kommune er ved at lave en Masterplan for renovering af Kalundborg bymidte, hvor der bl.a. skal ske forbedringer med belysningen.

Hvad er meningen med dette initiativ, når planen kun er for en del af byen??? Selvom man kun har råd til at forandre noget, bør man da have en plan for helheden,  det store overblik, før man går i gang med noget som helst !

Billedligt talt sættes der fokus på den midterste del af kransekagen.Hvorimod ”Toppen” : Møllebakkeområdet og ” De hængende Haver” med Møllebakketrappen – og ”Bunden”: Havneområdet – åbenbart skal plastres på senere visionsmæssigt og planmæssigt.

Det er meget utilfredsstillende. Lappeløsninger og kortsigtede visioner og planer giver ikke gode holdbare resultater. Jeg vil gerne igen opfordre til at lave Dogmeregler for byudviklingen, for at sikre kvalitet og en vis ensartethed med hensyn til stil og materialer. Ligeså vil det være ønskeligt med en overordnet plan for : bløde og hårde trafiklinier – kanaler og vand i byrummet – og grønne korridorer og parker. Det kunne også være hensigtsmæssigt at tænke i byrum og bypladser – Med byrum menes områder med forretninger, kultur, rekreation, sport, forlystelser, oplevelser, hotel-& restauration etc.

Alle nye tiltag skal selvfølgelig ske med behørig respekt for eksisterende byggeri og byens sjæl; men byen er inde i en rivende udvikling, hvad angår omforandringer i det fysiske rum, og det giver en enestående mulighed for at få skabt noget trivselsmæssigt og visuelt flot. Rom blev ikke bygget på een dag, og det samme kan man sige om Kalundborg. Netop fordi man bygger og indretter en by, for mange hundrede år frem i tiden, er der grund til at tænke sig godt om og at tænke stort.

Med henvisning til ovenstående kan Det radikale Venstre bl.a derfor heller ikke anbefale Teknik-& Miljøudvalget at imødekomme ansøgning om byggeri på Møllebakken. Vores indsigelse kan læses på vores hjemmeside: http://www.drv.dk/kalundborgkreds/  Vi opfordrer til, at man fastholder den oprindelige beslutning i Kommuneplan 2002-2012 for området, der her er udlagt til hotel- og restaurationsvirksomhed. Giv dog denne mulighed en chance!!!

Lad os få nogle gode langsigtede visioner og sammenhængende planer, så vi kan få nogle løsninger, der er til at leve med – også for kommende generationer.

Karen Boysen, kredsfmd. for Det radikale Venstre.

 

KF. 6.maj 2004  . ” Dogmeregler for byen, tak”.

Bookmark and Share

Dogmeregler for Kalundborgs nye landområde.

15. november 2009

Dogmeregler for Kalundborgs nye landområde.

Der er fløjtet af for DSB´s okkupation af central og utrolig flot placeret landområde i Kalundborgs bymidte.

Det giver unikke muligheder for at få skabt helhed i byen og for at få kreative og rekreative foretagender i gang. Men det skaber også frygt hos mange : Frygt for hovsaløsninger og for at merkantile formål i for høj grad vil overtage arealerne. Som modvægt, og for at give hinanden fred og ro til at finde optimale løsninger, vil jeg foreslå, at der udarbejdes visse dogmeregler for området. Her er nogle forslag :

-        Nul beton over jorden

-        Nul parkeringspladser over jorden

-        Nul varehuse

-        Nul boliger

-        Nul salg af grunde

-        Nul angst for åbne områder

-         

Det vil også være en god ide at udarbejde formål for området. Til eksempel:

1.     Det skal være tilgængeligt for alle

2.     Det skal tjene kreative / rekreative formål

3.     Det skal være åbent og luftigt

4.     Det skal give / bevare havudsigt

5.     Det må gerne være nyt og anderledes

6.     Det skal give plads til , at så mange lokale kræfter  som muligt kan skabe / bygge / anlægge o.s.v., så det bliver ”vores ”værk – og dermed også et ægte varemærke for byen.

Herefter kan man se på , hvad byen mangler og ønsker. Her skal alle borgere også have optimale muligheder for indflydelse. Hovedprincippet bør være : Kvalitet på sigt fremfor billige ”her – og – nu ” løsninger.

Til eksempel så tror jeg sagtens man – i en overgangsfase – kan leve med, at området bliver udlagt til ”plazza” a la Kongens Nytorv med skøjteplads om vinteren. Eller som haveanlæg, f.eks. i stil med Amaliehaven. Havnepromenade kunne være flot og appellere til spadsere- eller løbetur.  O.S.V. , O.S.V.

Når pengene er der, kan man tænke på dyre bygninger som : kulturhus – medborgerhus – bibliotek -  biograf – teater  – cafeer – restauranter – o.lign.

Men frem for alt må jorden ikke sælges. Det skal være borgernes FÆLLESEJE.

Med disse ord vil jeg gerne hermed opfordre til kreativ ideudveksling – gerne på disse sider.

 Karen Boysen,

Bookmark and Share

Angående høring om opførelse af boligbebyggelse på Møllebakken

15. november 2009

Til Udvalget for Teknik og Miljø

Kalundborg Kommune

Teknisk Forvaltning

Holbækvej 141 B

4400 Kalundborg

 

Angående høring om opførelse af boligbebyggelse på Møllebakken (matr.nr. 48c). 

Fra Det radikale Venstre i Kalundborg v. fmd. Karen Boysen.

DRV ønsker hermed at tilkendegive vores holdning til ansøgning fra IN-Byg d. 30/1 2004 om principgodkendelse til opførelse af boligbebyggelse med ca. 25 boliger på ejendommen matr.nr. 48c, Kalundborg markjorder, Møllebakken 40.

Vi kan ikke anbefale Teknik og Miljøudvalget at imødekomme ansøgningen, men opfordrer tværtimod til at fastholde den oprindelige beslutning i kommuneplan 2002 – 2012 for området (1.3F1, delområde C), der her er udlagt til hotel- og restaurationsvirksomhed, og hvor der endvidere er fastlagt bestemmelse om etageantal på maks. 2 etager.

Området / ejendommen ligger i et skovområde og er omfattet af en bestemmelse om skovbyggelinie i henhold til naturbeskyttelseslovens §17, stk. 1. 

Der er tale om et ganske unikt område i byen, som fra gammel tid har været et stort samlingssted for byens og egnens borgere i alvor og leg. Området har i dag samme status og bør også fortsætte hermed fremover. Et boligbyggeri her, vil indskrænke disse muligheder, og må anses for at være et alvorligt overgreb på borgernes traditionelle samlingssted. 

Stedet, med dets enestående placering i byen, centralt og højt beliggende, med en pragtfuld udsigt over by og fjord, er en ganske gratis attraktion for byen. Det rummer store rekreative værdier som park, og som spadsereturs mulighed i det grønne, centralt i bymidten. Og det ville være et flot sted at indtage frokost eller eftermiddagskaffe på en café eller restaurant – og evt. samtidig se en udstilling her. Det vil være dumt at afstå fra, at give sådan en mulighed en chance.

I det hele taget er det mest fornuftige p.t. at afvente etableringen af den bebudede Masterplan. Lad os få nogle gode langsigtede visioner og sammenhængende planer, så vi kan få nogle løsninger, der er til at leve med – også for kommende generationer.

 

Således vedtaget på partiets kredsgeneralforsamling 19/4 2004.

 

 

 

Karen Boysen

Formand

Bookmark and Share

Skal kortsigtede profithensyn styre Møllebakken og byudviklingen ?

5. november 2009

 

Bygger man boliger på Skamlingsbanken, Himmelbjerget eller Bakken i Dyrehaven ?

Nej vel ? Det er da uhørt. Det er lokale og nationale samlingssteder i det åbne rum. Gennem mange slægtsled har man mødtes her i alvor og leg. På samme måde er der stærke følelser knyttet til Møllebakken i Kalundborg. Her er grundlovsdagsmøder, 1. maj arrangementer, teater, cirkus – og tumleplads for børn, hunde og voksne. Her er herligt kælke- og skiterræn om vinteren – og et yndet sted for børnehaver og skolebørn, der trænger til et smukt sted at få lidt luft, leg og udsyn året rundt. Kort sagt en offentlig legeplads – og dem er der mangel på i Kalundborg. Men der er ikke mangel på smukke byggegrunde i byen. Man skal faktisk gøre sig umage for ikke at komme til at bo smukt i hele kommunen – og der er rige muligheder for at skaffe sig nye byggegrunde.

Derfor kan Det Radikale Venstre kun opfordre det samlede byråd til at holde fast i de engang vedtagne servitutter om offentlig / udadvendt anvendelse for den gamle diskoteksgrund på Møllebakken. Lad ikke kortsigtede profithensyn spolere et unikt område, hvor folkesjælen har dybe rødder. Offentligheden skal fortsat have fri adgang til hele Møllebakkeområdet. 

Karen Boysen

Bookmark and Share

Dogmeregler for Kalundborgs nye landområde.

5. november 2009

A

 KF 12.juni 3003

Der er fløjtet af for DSB´s okkupation af central og utrolig flot placeret landområde i Kalundborgs bymidte.

Det giver unikke muligheder for at få skabt helhed i byen og for at få kreative og rekreative foretagender i gang. Men det skaber også frygt hos mange : Frygt for hovsaløsninger og for at merkantile formål i for høj grad vil overtage arealerne. Som modvægt, og for at give hinanden fred og ro til at finde optimale løsninger, vil jeg foreslå, at der udarbejdes visse dogmeregler for området. Her er nogle forslag :

  • -        Nul beton over jorden
  • -        Nul parkeringspladser over jorden
  • -        Nul varehuse
  • -        Nul boliger
  • -        Nul salg af grunde
  • -        Nul angst for åbne områder

Det vil også være en god ide at udarbejde formål for området. Til eksempel:

  1. 1.     Det skal være tilgængeligt for alle
  2. 2.     Det skal tjene kreative / rekreative formål
  3. 3.     Det skal være åbent og luftigt
  4. 4.     Det skal give / bevare havudsigt
  5. 5.     Det må gerne være nyt og anderledes
  6. 6.     Det skal give plads til , at så mange lokale kræfter  som muligt kan skabe / bygge / anlægge o.s.v., så det bliver ”vores ”værk – og dermed også et ægte varemærke for byen.

Herefter kan man se på , hvad byen mangler og ønsker. Her skal alle borgere også have optimale muligheder for indflydelse. Hovedprincippet bør være : Kvalitet på sigt fremfor billige ”her – og – nu ” løsninger.

Til eksempel så tror jeg sagtens man – i en overgangsfase – kan leve med, at området bliver udlagt til ”plazza” a la Kongens Nytorv med skøjteplads om vinteren. Eller som haveanlæg, f.eks. i stil med Amaliehaven. Havnepromenade kunne være flot og appellere til spadsere- eller løbetur.  O.S.V. , O.S.V.

Når pengene er der, kan man tænke på dyre bygninger som : kulturhus – medborgerhus – bibliotek -  biograf – teater  – cafeer – restauranter – o.lign.

Men frem for alt må jorden ikke sælges. Det skal være borgernes FÆLLESEJE.

Med disse ord vil jeg gerne hermed opfordre til kreativ ideudveksling – gerne på disse sider.

Karen Boysen,

 

Bookmark and Share

Sælsafari – fra Røsnæs havn

5. november 2009

KF 21/12 2007

Røsnæs Havns fremtid.  

Dejligt at Røsnæs Havn fortsætter med at være kommunalt ejet. Det giver heller ingen mening at ville sælge den, blot fordi den her og nu koster penge til vedligeholdelse. Den er et aktiv, ikke blot for Røsnæs; men for hele kommunen. Lige nu mest som en perle på en række af naturperler. På sigt kan den blive en guldgrube, hvis den udvikles, og specielt hvis omgivelserne følger trop.

Vi bør også tage ved lære af de problemer, som privatisering af naturperler har givet andre steder. Et godt eksempel er Saltbæk Vig, som nu langt om længe ,med genåbningen af fredningen, har mulighed for at blive tilgængeligt for offentligheden.

I kommunen arbejdes der fra mange sider på at få skabt sammenhængende naturoplevelser, bl.a. via et veludbygget stisystem. Vi har en enestående flot natur, som vi skal lære at påskønne. Den kan udnyttes meget bedre rekreativt af egne borgere, men så sandelig også af turister.

Røsnæs Havn ligger centralt for sejlere og har derfor potentiale til at kunne blive en stor lystbådehavn for gæstesejlere á la Kerteminde og Ballen. Hvis Havnebestyrelsen, Turistforeningen, Friluftsrådet og andre interesserede visionerede sammen, vil man givetvis kunne få skabt en plan, ikke blot for Røsnæs; men for hele kommunen.

Derfor bør kommunens havne også samles under en hat – inklusiv Kalundborg Havn, som skal ændre status til igen at blive en kommunal havn.

Alle dele af kommunen skal egnsudvikles på lige vilkår. Det kræver den nævnte overordnede plan. Før den foreligger er det bedst at forholde sig i ro, så man ikke blokerer for de ”rigtige” løsninger. Det vil sige den gennemarbejdede plan (Masterplanen), som både borgere og eksperter har været inde over.

Fra Ballen Havn kan man i sommermånederne sejle med turistbåd ud til Bosserne for at se på sæler. Der er intet i vejen for, at man også vil kunne komme på ”sælsafari” fra Røsnæs Havn. Og der er mange andre ideer til aktiviteter her.

Kalundborg Kommune har kvaliteter til at kunne blive en turistmagnet á la Samsø. Denne udvikling skal kommunen stå i spidsen for. Det ville derfor være forkasteligt, hvis den siddende kommunalbestyrelse, i panik over stram økonomi, begyndte at sælge ud af vores herlighedsværdier.

Karen Boysen (R)

Bookmark and Share